Udskiftning af gammel el tavle 2018-08-02T11:38:31+00:00

Udskiftning af gammel el tavle

En el tavle er en af de elektriske nøglepunkter i dit hjem. Det er nemlig her, at alt strømmen modtages og derefter fordeles rundt i huset. Man kan på den måde kalde el tavlen for lidt af et kontrolbræt, hvorfra bygningens elektroniske system kan styres.

Måske vigtigst af alt, er el tavlen også det sted, hvor sikringerne og fejlstrømsafbryderne sidder. Sikringer og fejlstrømsafbryder er designet til at lukke systemet ned, hvis der er et mekanisk eller praktisk problem. Dette kan blandt andet være med til at forhindre brande og beskytte dig imod stød.

Den komplekse el tavle

Når du skal sætte en el tavle op i dit hjem, så kan du typisk vælge enten at sætte en allerede lavet standardmodel op, eller du kan designe din egen. Fordelen ved at designe din egen er, at du kan tilpasse den til dit hjem. Det kan vi hjælpe dig med.

For eksempel kan antallet af HPFI-relæer og sikringer variere. Når du sætter en el tavle op, vil du naturligvis gerne have, at disse slukkemekanismer dækker alle hjemmet elektroniske funktioner.

Flytter du ind i et hjem eller bygning med en utilfredsstillende el tavle, så kan det være en god idé at skifte den ud. Det kan enten skyldes, at den nuværende el tavle ikke er opdateret til alle de elektriske funktioner i hjemmet. Eller det kan skyldes, at tavlen simpelthen er gammel og slidt, og en udskiftning bare er et naturligt næste trin.

Dette kan vi gøre for dig

At udskifte en gammel el tavle kan være mere eller mindre besværligt. Det afhænger i høj grad af dine ønsker til den nye el tavle, hvor kompliceret processen risikerer at blive. Lige meget hvad, så anbefaler vi dig meget at lade os bistå dig i processen.

Grunden til at professionel hjælp er en god idé i forbindelse med udskiftning af en el tavle er, at en lille fejl nemt kan være graverende. Er opsætningen dårlig, så kan der komme problemer med kredsløb eller sikringer. Og dette er langt fra hensigtsmæssigt.

Når du skal have udskiftet din el tavle, sender vi en fagperson ud til at snakke med dig om dine behov og om selve processen. Her kan i blive enige om, hvorvidt den nye el tavle skal minde om den gamle eller have tilføjelser. I kan også blive enige om, hvor det nye produkt skal hænge henne.

Værd at tænke over før du vælger el tavle

Når du nu har muligheden for at optimere din el tavle, så er det værd at overveje, om ikke du ønsker at lave nogle ting om i forbindelse med skiftet. Vi kan specialbygge din nye tavle til dig, så den bliver præcis, som du gerne vil have.

Opsætningen af en ny el fordeler kan også være et godt tidspunkt at beslutte, om du vil opsætte flere stikdåser eller lignende. Så kan du nemlig i samme ombæring tilpasse din el tavle til dette. Opsætningen af nye stik og ledninger hjælper vi dig også gerne med.

Tidligere kunder